Kameraer

Model Y har følgende komponenter, der aktivt overvåger området omkring køretøjet:

  • Der er monteret et kamera over kølergitteret på forreste kofanger.
  • Der er monteret et kamera over den bageste nummerplade.
  • Der er monteret et kamera i hver dørstolpe.
  • Der er monteret to kameraer på forruden over bakspejlet.
  • Der er monteret et kamera på hver forskærm.

Model Y har også elektroniske bremse- og styresystemer med høj præcision.

Kabinekamera

Din Model Y er udstyret med et kabinekamera, der er placeret over bakspejlet. For yderligere oplysninger henvises til Kabinekamera.

Fremadvendt kamera

Din Model Y er udstyret med et fremadvendt kamera, der er placeret over kølergitteret på fronten af køretøjet.

For at få vist kameravisningen fra det fremadvendte kamera til enhver tid skal du åbne appstarteren og trykke på kameraappen eller trykke på kameraikonet på højre side af rattet. Stryg op eller ned for at skifte mellem kameravisningerne bagest, forrest og i siderne.

Det fremadvendte kamera er udstyret med en sprinklerdyse. For yderligere oplysninger henvises til Rengøring af et kamera.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Stol aldrig på, at kameraet kan fortælle dig, om området omkring dig er frit for genstande og/eller personer. Kameraet registrerer muligvis ikke genstande eller forhindringer, som kan medføre skader på personer eller ting. Desuden kan flere eksterne faktorer begrænse kameraernes ydeevne, f.eks. en snavset eller blokeret linse. Der er derfor risiko for skader på køretøjet og/eller genstande og personer, hvis du udelukkende stoler på kameraerne, når du skal bestemme, om området omkring Model Y er frit for genstande og personer. Kontroller altid selv området visuelt. Anvend kun kameraet vejledende. Kameraet er ikke beregnet til at erstatte din egen direkte visuelle kontrol, og det kan ikke erstatte forsigtig kørsel.

Kør med bilen for at kalibrere kameraerne

Model Y skal manøvrere med præcision, når Autopilot -funktionerne anvendes. Derfor skal kameraerne udføre en selvkalibreringsproces før visse funktioner som f.eks. Førertræthed, Intelligent hastighedstilpasning, Undgåelse af vognbaneskift og Automatisk nødbremsning kan benyttes første gang eller efter visse typer servicereparationer. For at gøre det bekvemt for dig viser touchskærmen en statusindikator.

Når kalibreringen er udført, så vil Autopilot -funktioner samt Aktive sikkerhedsfunktioner være tilgængelige til brug. Kalibreringen bliver typisk færdig efter at have kørt 32-40 km, men afstanden varierer afhængigt af vej- og miljøforhold. Kalibreringen fuldføres f.eks. hurtigere, når du kører på en lige vej med flere vognbaner, som f.eks. en motorvej, med meget synlige vognbaneafmærkninger (på kørebanen såvel som de tilstødende baner). Du bør kun kontakte Tesla, hvis din Model Y ikke har afsluttet kalibreringsprocessen efter at have kørt 160 km under de beskrevne forhold.

Hvis et kamera flyttes fra dets kalibrerede position (f.eks. ved udskiftning af kamera eller forrude), skal du rydde kalibreringen. For at gøre det skal du trykke på Betjeningsknapper > Service > Kamerakalibrering > Ryd kalibrering. Når kalibreringen er ryddet, gentager Model Y kalibreringsprocessen. Selv om dette i mange situationer hjælper med til at omkalibrere kameraerne, så vil funktionen Ryd kalibrering muligvis ikke kunne løse alle problemer med kameraer og sensorer.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Kalibrering af kameraerne kræver meget synlige vognbaneafmærkninger både på kørebanen såvel som på de tilstødende baner (mindst to baner på hver side af køretøjet). For at opnå de bedste resultater skal du køre i den midterste vognbane på en motorvej med flere vognbaner (helst med mindst fem baner), der har meget tydelige vognbaneafmærkninger på vejen og minimal trafik.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du forsøger at benytte en funktion, som ikke er tilgængelig, før kalibreringen er fuldført, deaktiveres den pågældende funktion, og der vises en meddelelse på touchskærmen.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Model Y skal have gentaget kalibreringen, hvis Tesla har udført service på kameraerne, og i nogle tilfælde efter en softwareopdatering.

Hold kameraer fri for forhindringer

Sørg for, at alle kameraer er rene og ikke blokerede før hver kørsel og før brug af Autopilot -funktioner (se Rengøring af et kamera). Beskidte kameraer og sensorer (ekstraudstyr) såvel som miljøforhold som f.eks. regn og falmede banemarkeringer kan påvirke Autopilot -ydelsen. Hvis et kamera er blokeret eller blændet, viser Model Y en meddelelse på touchskærm og Autopilot -funktionerne er muligvis ikke tilgængelige.

Der kan dannes kondens inde i kamerahusene, især hvis du parkerer dit køretøj udendørs i koldt vejr eller i regnvejr. touchskærmen viser muligvis en advarsel, der angiver, at et kamera er blokeret, og at nogle af Autopilot -funktionerne eller dem alle muligvis vil have begrænset funktionalitet, indtil kameraet har frit udsyn igen. For proaktivt at fjerne kondens skal du klargøre kabinen ved at indstille den til en varm temperatur, aktivere afrimeren til forruden og rette de forreste blæsere mod dørstolperne (se Mobile App).