Administrer køretøjsejerskab

Overførsel af ejerskab

Når du sælger Model 3, kan du fjerne dit ejerskab og overføre køretøjet til en ny ejer i Tesla-mobilappen. Du skal sikre dig, at du:

  • Ikke længere ejer køretøjet eller at du ikke længere har brug for adgang til køretøjet.
  • Har downloadet den seneste version af mobilappen.
  • Har adgang til Wi-Fi og Model 3, inden du åbner appen.

Følg disse trin:

  1. Udfør en fabriksnulstilling af sikkerhedshensyn ved at trykke på Betjeningsknapper > Service > Fabriksnulstilling.
    Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
    Bemærk
    Du kan ikke udføre en fabriksnulstilling, efter at køretøjet er blevet fjernet fra din konto.
  2. Fjern eller overfør Model 3 ved at trykke på Mine produkter > Fjern eller overfør ejerskab.

Når du fjerner Model 3 fra en Tesla konto, bringer det alle betalte abonnementer for køretøjet til ophør. Det fjerner også alle optjente incitamenter, som den oprindelige køretøjsejer havde. Når incitamenter er blevet fjernet, kan de ikke gendannes. Bluetooth-enheder, profiler og navigationshistorik ryddes også.

Hvis du overfører Model 3 til en ny ejer, modtager I begge en bekræftelse via e-mail, når proceduren er gennemført. Supercharging-kreditter, opgraderinger, abonnementer og visse andre funktioner kan muligvis ikke overføres.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Ethvert Tesla-køretøj kan kun have en ejer og en Tesla-konto ad gangen.

Krav om ejerskab af en brugt Tesla

Når du har oprettet en Tesla-konto, skal du bede den tidligere ejer om at overføre ejerskabet til dig. Hvis den tidligere ejer ikke kan overføre ejerskabet, kan du bruge Tesla-mobilappen til at indgive krav om ejerskab af den Model 3, du har købt via en tredjepart. Sørg for, at du har adgang til Wi-Fi og køretøjet, inden du åbner appen.

Hvis du ikke har nogen Tesla-køretøjer i appen, skal du gå til din konto og trykke på Mine produkter > Tilføj produkt.

Hvis du allerede har et Tesla-køretøj i appen, skal du trykke på køretøjets navn øverst til venstre og derefter trykke på Tilføj produkt.

Se https://www.tesla.com/support/how-add-or-remove-vehicles-tesla-app for flere oplysninger om processen samt påkrævet dokumentation.