Traction Control

Hvad er det?

Traction control-systemet overvåger løbende hastigheden for forhjulene og baghjulene. Hvis Model S mister vejgreb, minimerer traction control-systemet hjulspind ved at styre bremsetrykket og motoreffekten. Som standard er traction control-systemet aktiveret. Under normale forhold bør det forblive aktiveret for at give maksimal sikkerhed.

Denne gule indikator blinker på instrumentpanelet, når traction control-systemet aktivt styrer bremsetrykket og motoreffekten for at minimere hjulspind. Hvis indikatoren bliver ved med at lyse, er der registreret en fejl i traction control-systemet. Kontakt Tesla Service.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Traction control kan ikke forebygge kollisioner i forbindelse med farlig kørsel eller skarpe sving ved høje hastigheder.

Sådan tillades hjulspind

Du kan aktivere Glatføreigangsætningshjælp for at tillade hjulspind ved en begrænset hastighed. Glatføreigangsætningshjælp kan kun aktiveres, når Model S kører med 48 km/t eller langsommere. Glatføreigangsætningshjælp deaktiveres automatisk, når hastigheden er højere end 80 km/t.

Under normale forhold bør Glatføreigangsætningshjælp ikke aktiveres. Du bør kun aktivere funktionen i situationer, hvor du bevidst ønsker hjulspind, f.eks.:

  • Ved start på en løs overflade med eksempelvis grus eller sne.
  • Ved kørsel i dyb sne, sand eller mudder.
  • Ved opkørsel fra et dybt hul eller hjulspor.

Hvis du vil tillade hjulspind, skal du trykke på Betjeningsknapper > Pedaler og styring > Glatføreigangsætningshjælp.

Instrumentpanelet viser en advarsel, når Glatføreigangsætningshjælp er aktiveret.

Selv om Glatføreigangsætningshjælp automatisk deaktiveres, næste gang du starter Model S, anbefales det kraftigt, at du deaktiverer funktionen, så snart den ikke længere er nødvendig at have aktiveret.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Glatføreigangsætningshjælp kan ikke aktiveres, når du aktivt bruger fartpilot.